Jeg er sur. Og sku egentlig også ked af det. Jeg er frustreret. Jeg er asymmetrisk.
Nu er mere af min højre side af kroppen større end venstre. Min højre side af maven er større end venstre side. Og der er 14 dage til jeg skal til neurolog. Jeg er faktisk også lidt bange. Hvad foregår der i kroppen min?
Det er sku ikke fordi jeg er klog, når det kommer til medicin eller noget i den dur... Men... Jeg kan ikke se meningen mellem neurologiske gener, nerver, og at jeg svulmer op. Så jeg ringede igen til min læge her til morgen og fortalte om min mave og spurgte om; han ikke synes jeg også bør tilses af en kardiolog. Han sagde, at jeg skulle komme ned til ham igen, hvor han vil teste mig lidt- igen - og give mig en henvisning til en kardiolog. Han sagde også, at hos kardiologen er der typisk en uges ventetid. "Aha", tænkte jeg så. Dernæst tænkte jeg; "Hvorfor sendte du mig så ikke bare derhen inden jeg skal til neurologen?". Sådan jeg skulle kontakte begge specialister på samme tid... Min læge og jeg er fortsat enige om at jeg er aaaal for ung til at have sådanne gener, som jeg oplever. Men i dag sagde han følgende til mig:
"Man kan lave meget i hovedet. Husk på 60-80 pct. der har ondt i ryggen finder man aldrig en årsag bag". Jeg sagde hertil "Jeg har ikke ondt i ryggen". Han sagde til mig at jeg skulle forstå det mindre konkret. Han sagde så; "For nogle måneder siden havde jeg en patient, som insisterede flere gange på at få hans hoved scannet, fordi han døjede med hovedpine. En af hans bedste kammerater var lige død af en tumor i hjernen, så det var han lige pludselig overbevidst om at han havde". Jeg kunne godt se, hvor min læge var på vej hen, men jeg svarede kognitivt tilbage (selvom jeg havde lyst til noget helt andet)!
Jeg sagde; "Jeg ved godt at jeg nok overreagerer. Men, jeg har oplevet 2 praktiserende læger, forinden dig, som godt har kunnet se at "der er et eller andet med mig" og som har sendt mig både til fysioterapeut og ortopædkirurg. Der har været mistænkt om; hofte ud af hofteskål, sklerose, blodtumor og fejlbelastning af kroppen grundet manglende musklekapacitet specifikke steder, og arvæv i benet (som der blev konkluderet med ingen kropslig gene gav, men kun kosmetisk) - og en alternative behandlere som ikke har set noget lignende før". Jeg sagde til ham, at jeg er sikker på at det er et eller andet galt og at jeg IKKE vil gå igennem endnu et udredningsforløb for at stå med et svar fra specialister som min egen læge ikke er enig i (det var det, der skete sidst) - dette gjorde virkelig bare, at jeg blev forvandlet til en meget frustreret patient uden tillid til de "kloge". Så, jeg sagde til min læge; "Denne gang vil jeg undersøges godt og af dem som der er det mindste relevant - for der er et eller andet galt".
Som jeg skrev i mit sidste indlæg, læs det her, så er jeg klar over at jeg overtænker. MEN! Min læge er informeret om min anamnese fra mig af - OG han kan læse i min journal, så jeg kunne slet ikke snuppe at han hentydede til, at "det nok bare er i mit hoved". Lad os lege at han har ret... Så vil jeg så bare gerne lige spørge om; "hvad så med de andres hoveder? Hvorfor har de så kunnet se noget? Og hvorfor kan jeg tage billeder af min krop, hvor man kan se at højre side er større end venstre?".
Som skrevet i det indlæg, jeg skrev sidst, så vil jeg jo, sjovt nok, helst ikke have at der er noget galt, men jeg vil hellere have dét, end de kan finde et-eller-andet, som de ikke ved hvad er, hvad de skal gøre ved, eller endnu værre; hvordan jeg skal "leve" korrekt med det.
Kom jeg ud på et sidespor? Det var ikke meningen... Min pointe er bare; Det er ikke rart at min læge hentyder til at jeg fantaserer mig til det jeg fejler/ikke fejler, og det synes jeg egentlig godt han må holde sin fede kæft med, fordi så er det pisse dobbeltmoralsk at han både henviser mig til kardiolog og neurolog og SELV siger, at han har sklerose i tankerne (se forrige indlæg).
Har I oplevet noget lignende i sundhedsvæsnet?
Nå, men nu er jeg af med det og kan nok få en okay mandag, heh.
Ps. Jeg ved godt min blog pt er meget dagbogsagtig, men det må I lige tage med - og jeg håber da nogle af Jer kan relatere og/eller underholdes:)
XoXo, Maibritt <3
Husk I kan følge mig på:
Facebook: Maibrittsblog
Instagram: Maibritt Kuhr
Snap: mainit
Bloglovin: Maibritts blog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar