Det lyner i mig. Lyner det i dig?

Jeg burde virkelig ikke skrive det her. Virkelig ikke. Af tre årsager.
1. Jeg sidder til oplæg om neuropædagogik og neuropsykologi (det er faktisk meget spændende og LIGE mig, men mit hoved vil ikke lade mig slappe af, så jeg kan "tage det ind" i dag).
2. Jeg burde nok ikke skrive det her indlæg, fordi I nok ikke bør vide noget - og fordi det kan ramme mig selv så pisse meget i foden en gang...
3. Jeg ved ikke om det kan bringe uheld? Ja, lidt overtroisk er jeg sku.

Men, jeg bliver nødt til at skrive om det, fordi jeg er virkelig ved at blive skør! Jeg er en stræber - så når jeg ikke kan følge med i undervisningen grundet tankemylder, så er det fandme slemt. Endnu mere - når jeg bander - især på skrift - så er det altså slemt. Jeg skriver helt uden filter her.

Der er noget galt med mit ben. Der er noget galt med min krop.

Det ene er liiiidt større end det andet:S
Ca. 10 centimeter i diameter (i gennemsnit)

Jeg har kontinuerligt været ved læger - ja i pluralis - i snart 8 år med det.
Jeg har været ved ortopædkirurg (dertilhørende forskellige scanninger) - som sagde at jeg intet fejlede (de troede jeg havde en blodtumor i låret). Sammen med min daværende læge var der enighed om at mit bevægeapparat intet fejlede,
Jeg har været ved forskellige fysioterapeuter over flere gange og alle årene, hvilket udmundende i et fast træningsprogram- og forløb med en fysioterapeut i fitnessDK.
Jeg har været i 3 måneders behandling ved en akupunktør, hvor jeg var der én gang ugentlig.
Jeg har været ved en anden alternativ behandler, som gav mig noget massage og sagde jeg skulle spise magnesium - hvilket jeg begyndte på og fortsat gør.
Jeg har brugt virkelig mange penge. Vi snakker vel de 10.000 kr efterhånden... Det var dét værd for min krops drillerier stoppede. Daglige smerter i lænd og lyske var væk og myrene i mine ben var væk - sammen med overfølsomheden, kramperne, stikkene og lynende m. fl. såkaldte "følelsesforstyrrelser". I i hvertfald et år mærkede jeg nærmest ingenting...

Du kan godt se det, ikke? :S

Men, det kom igen - igen. I forrige uge.
Denne gang hævede hele mit ben op. Og min lyske drillede virkelig meget. Kender I det der med at gå den samme tur hver dag og pludselig  knækker ens krop sammen, du stopper din gang, fordi du får lyn i lysken som føles allermest som en kniv eller syl der bliver stukket i dig? Har du egentlig oplevet det? Fordi engang spurgte jeg min veninde, forventningsfuld om at have et fælles tredje med hende om det adspurgte, om hun kendte det med at have lyn i kroppen. Hun kiggede sku lidt underligt på mig og sagde så nej. Tænk, hahha,  jeg troede det var helt normalt, for jeg har haft det så længe og jeg har det VIRKELIG tit. Især når jeg ligger i sengen og er i god hvile. ...Kender du det? Eller er det virkelig ikke normalt? Du kan næsten regne ud hvilket varmt forhold jeg har med min varmepude, når jeg skal sove, ikke? hahahhah

Anyways...
Jeg var ved vagtlægen søndag i forrige uge, fordi mit ben fortsat blev ved med at være hævet - efter 2 dage - og det var blevet mere hævet. Vagtlægen ville gerne se mig, fordi de jo skal reagere på om man mon har en blodprop. Jeg havde jo ikke en blodprop, det anede jeg ret meget godt. Men han sagde at han godt kunne se mine symptomer og at jeg skulle gå til egen læge for at få en udredning. Aha, tænkte jeg. Så der er noget, du forventer der skal en udredning på, aha.

Jeg var ved egen læge i onsdags - i sidste uge. Han sagde han ikke var klog nok til at tage sig af mig. Da han kunne se at mine blodprøver så fine ud - perfekte tal, sagde han oven i købet (heldigvis havde jeg lige fået taget blodprøver). Fordi han tjekkede mine blodprøver, skyldes hans første hypoteser på min hævelse var manglende B12 og/eller diabetes. Men det havde jeg jo ikke. Han synes jeg var for ung til at have "vand i benene" og han sagde, at "vand i benene" ikke bliver så længe - for åh jow, mine ben var stadig lige hævet her om onsdagen. dertil synes han også at jeg er aaaalt for ung til at have "vand i benene" og han nævnte heller ikke min overvægt som årsag, skal lige siges.
Han tjekkede noget bevægelse/rotation i min lyske (hvilket de andre læger også har gjort) og det gjorde selvfølgelig ondt i højre side (det er den side der altid er ringe). Han konkluderede ret så hurtigt at det var nerver, som i mine nerver inde i min krop, der er noget galt med - ikke psykiske nerver. Dette konkluderede han også ud fra en liste med symptomer jeg havde lavet (nogle a la dem jeg nævner ovenfor, bortset fra her var flere). Han lavede en føletest på mig, tror jeg han kaldte det. Han tog et stykke stof og kørte den de samme steder på hvert ben - fra hofte til tå. På venstre ben kom et let lille bitte lyn (dette sagde jeg faktisk ikke til min læge, da jeg tænkte det var normalt, men det er det ikke, eller hvad?) og da han førte stoffet hen over mit højre ben (det dårlige) lige nedenfor knæet begyndte det at lyne ret så meget oppe ved den første del af låret. Det undrede min læge sig ret meget over, kunne jeg se og høre.
Han henviste mig til en neurolog og han sagde, at han tænkte ret meget på sklerose - selvom han vidste, at jeg manglede nogle symptomer. Han var i hvert fald sikker på, at det der driller mig, har noget med min nerver at gøre.

Min læge er ikke den første der nævner sklerose overfor mig. Jeg er ret sikker på at der er et eller andet galt med mig, end at "det skal trænes væk" er løsningen, som jeg er blevet spist af med så mange gange efterhånden - sammen med; det er muskelspændinger, du får lyn fordi du spænder, du har brugt din krop forkert, den kompenserer - derfor spænder du og får alle de der følelsessymptomer og smerter i lænd, lyske og ben. Det er da garanteret også rigtig nok - men HVORFOR gør min krop så det? Hvad kompenserer den for og hvorfor bruger den sig pludselig forkert? Og hvorfor udspringer symptomerne uden kontekst og på den måde over tid? Jeg kan ikke se en kontekst a la; Når jeg er stresset, er meget inaktiv, er meget aktiv osv. - det er kommet i alle disse kontekster.
Altså, jeg vil jo ikke have sklerose og generelt ikke at jeg har en neurologisk sygdom - men jeg vil meget gerne have en afklaring denne gang - i dette forløb.
Jeg skal ned til neurologen d. 10/5/16 - og folk siger at det er ingen tid, altså at det er hurtigt. Jeg synes dog, der er lang tid til... For, ja, mit hoved går amok. Jeg bruger nok minimum 1 time om dagen på google i disse dage, hvor jeg forsøger at diagnosticere mig selv, heh.


Den hvid-seende Maibritt tænker: "Det er sikkert bare fordi du har en afklemt nerve et sted - det kan en god omgang massage klare og så er du "fit for fight" igen". Eller "det er noget kardiologisk"... Men, hehe, det gider jeg heller ikke at have, hvis det er, faktisk. Men, uanset hvad det er, så er en afklaring det jeg vil have - og så må vi sku tage det derfra!






Nå, men igen blev det et langt indlæg, gjorde det ikke? Jeg kunne sagtens skrive mere, men jeg forestiller mig at der kommer mere angående dette, så; stay tooned;) heheh

Er der nogen af jer, der har prøvet noget lignende a la det her?
Er der nogen der har en idé til, hvad der er galt med mig? hahahha

God dag derude:*
XoXo