Valentines day, d. 14/2, er "de elskenes helligdag", hvor de giver hinanden kort, chokolade, blomster, smykker og ofte laver noget hyggeligt sammen som f.eks. gå i biografen og/eller ud at spise. Ja, jeg skrev de, da jeg jo er single. Nu tænker du nok; "så er det garanteret derfor Valentines day ikke betyder noget for dig", og det er et rigtig godt bud, men det er ikke rigtigt. Sidste år havde jeg en kæreste på Valentines day og vi var ude at spise på café - noget som jeg normalt vil synes er rigtig hyggeligt, men på Valentines day var der jo så mange mennesker, at man ikke kunne høre sig selv tænke. Min eks og jeg sad der og spiste og prøvede at kommunikere lidt, bare lidt. Ja, det var ikke ret hyggeligt. Faktisk kunne vi have haft den cafétur en hver anden almindelig dag og så havde vi garanteret hygget os og var blevet siddet efterfølgende til en kop kaffe. Men sku ikke på Valentines day.
Og så er der bare det med, at Valentines day ikke siger mig noget, fordi jeg faktisk er romantiker. Jeg er romantiker på den måde, at jeg helst ikke vil have blomster, gaver og så videre på denne dag - eller altså, jeg vil selvfølgelig ikke sige nej tak, hvis jeg fik det, hehe -, men jeg vil sætte meget mere pris på det, hvis jeg fik det en dag, hvor det ikke var en eller anden amerikaniseret diskurs der opbygger forventninger i mit hoved om, at skulle modtage gaver og så videre. Helt ubevidst faktisk, skriver jeg mig som modtager, altså kvinden som modtager. Dette tror jeg faktisk er en del af diskursens tendens; nemlig at det mest er manden, som i dag skal erkende sin kærlighed til kvinden vha. materalistiske ting - og ikke omvendt, kvinden er oftest modtageren og den som forventer mest. Gør manden det mon, fordi han har lyst, fordi han føler at han skal på grund af diskursen eller fordi han frygter hvad kvinden vil sige/gøre, hvis han ikke erkender sin kærlighed I DAG med gave og bio-tur? Hmm...
Så, hvorfra kommer denne diskurs? Og hvorfor "bider den" på nogle og ikke på andre?
Det har selvfølgelig noget at gøre med identitet og den utraditionelle magt der er omkring mennesket. Ifølge Foucault, som jo er magtanalytiker, så er menneskenes allestedsværende samværslogikker dannere af diskurser. Menneskenes samværslogikker består af; hverdagslivets interaktioner og strukturen i forholdet mellem mennesker, faktisk disciplinering, udformning af tankemønstre, arkitektur og fysiske rum, former for subjektiviteter og former for viden. Det er ikke så lidt, vel? Men umiddelbart heller ikke noget man bliver just klogere af.
Hvis vi prøver at sætte det lidt illustreret op vha, Leclau og Mouffe, ser det sådanne ud:
En diskurs opstår og forstærkes at de omkringliggende elementer - hvis der opstår artikulation imellem dem. For eksempel ville Valentines day ikke have "slået igennem" herhjemme i DK, hvis dansken havde været ligeglad og/eller bare slet ikke kunne se mening med sådanne en dag.
Et mindre eksempel er, hvis mennesket nu associerede roser og chokolade med noget negativt (for eksempel stikkende og fedende), så havde roser og chokolade ikke været så stor en del af Valentines days-diskursen, da denne dag jo går ud på at erkende positive føleler mennesker imellem. Men, idet mennesket associerer positivt angående roser og chokolade, kan de bruges til at erkende positive følelser med, her kærlighed. Man kan endda snakke om at roser har mere valour end chokoladen har, når det kommer til at vise et andet menneske kærlighed (heri ligger en anden diskurs, som jeg ikke kommer ind på her). Dette vil sigte, at roser kan kaldes et nodalpunkt for Valentines Day. Prøv lige dette; Luk øjnene og tænk; "Valentines day" - kunne du gøre det uden at se en/flere rose(r)? Nej, vel?
Hvis ingen elementer for Valentines day havde mere valour end andre, ligesom roserne har, så ville en ko f.eks. også have specielt betydning for Valentines day... Da du lukkede øjnene før, dukkede der så en ko op i billedet der blev dannet i dit hoved? Nej vel? Hvilke elementer der bliver diskursens nodalpunkter er vi mennesker, igennem vores samværslogikker, med til at "finde". Ergo; vi udformer selv de diskurser vi lever med, men; diskurserne er også medstøber af vores identitet...
Menneskets position i dette er nemlig, at dens identitet er støbt på baggrund af en masse forskellige sammenhænge og diskurser (hvorfor mennesket også siges at ændre sig i forhold til de mennesker de er sammen med og den givne situation de befinder sig i). Haha, for eksempel; hvis jeg havde haft en kæreste i dag, så havde jeg faktisk nok også alligevel ubevidst forventet, en lille bitte smule, at vi skulle lavet et-eller-andet sammen i dag, eller at jeg skulle have roser og chokolade - fordi så havde jeg været fanget af Valantines days' tendensen, der siger "Jamen, det er jo dét man gør i dag, det er jo Valentines day(!). Diskursens bagside er så nok også; "Du kan ikke lave ingenting på Valentines day" - altså, hvis man er et par jo. Hvis man ikke laver noget, så er det da helt forkert, er det ikke? Man bør da liiige, bør man ikke? Hmm.
Man kan bare ikke tæmme de allestedsværende samværslogikker og sætte den utraditionelle, diskursive-magt i bås, da de ændrer sig i takt med mennesket og menneskets tilhørsforhold til den givne diskurs. Hvorfor svaret er;
Fordi Valentines day ikke betyder det store for mig er fordi; sådan er jeg - lige nu - og fordi Valentines day betyder for dig, som den gør, er fordi; sådan er du - lige nu.
Måske er det anderledes næste år? ;) Thihi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar