Jeg vil så gerne fortælle præcist hvad det er
du har gjort og om hvilken frygtelig skadet person, jeg synes, du er. Men, du er jo nogens
søn, bror, fætter, far og forbillede – hvilket faktisk er en skræmmende tanke.
Men tanken stopper mig alligevel i at skrive det meste. Og det er klamt i sig
selv… Jeg burde nemlig være ligeglad med dig og dine følelser, for du gjorde jo
et så stort arbejde i at ødelægge mig. Hvorfor skulle jeg skåne dig? Ja, for
nogen giver det ingen mening, men for mig gør det. Jeg skåner dig at blive
udleveret; jeg skåner dig for at jeg skriver ordret, kronologisk og affektivt
hvad du har gjort og hvilket menneske du er – fordi; jeg er et bedre menneske end
dig. Ja, det lyder ekstremt firkantet formuleret, men det er altså dét, jeg er
nået frem til. Jeg kunne nemlig aldrig såre et menneske, på den måde som du sårede mig det meste af vores forhold igennem – for ikke at snakke om
bagefter, da puslespillet gik op.
Jeg skriver jo heller ikke, at du er et dårligt
menneske. Jeg skriver bare at du ikke er et lige så godt et, som jeg er. Og ja,
det lyder ekstremt selvglad fra min side af – sådan skal det ikke forstås. Det
handler ikke om at være bedst i al almindelighed, det handler om; forståelsen for
almenmenneskelig respekt (især overfor de mennesker der er nærmest en),
respektfuld-, omsorgsgivende-, empatisk-, solidarisk- og hensynstagende adfærd (især
overfor de mennesker der er nærmest en) – og andre småting i samme boldgade. I
disse kategorier, som et velfungerede voksent menneske oftest bisidder, havde
jeg den største forståelse og anvendelsesdygtighed – mildt sagt. Med disse kategorier
sat i fokus er jeg et bedre menneske end dig. Punktum.
Men det er ingen trøst for mig. Hvad skal jeg
bruge det til?
Hurra (eller t-løk’ som du koldt ville have
sagt), jeg er et bedre menneske end dig – hvad hjælper den følelse, hvis jeg
ikke føler mig som mig selv, ikke ved hvem jeg selv helt er mere og værst af
alt; jeg ikke er tilfreds med mit eget liv mere (eller igen)… Jeg gentager:
JEG HADER DET DU HAR GJORT VED MIG.
Heldigvis er jeg meget modstandsdygtig. Jeg
skal nok klare mig og komme ovenpå igen – jeg er godt på vej – jeg har folk
omkring mig som elsker mig<3. Jeg er bekymret for at du ikke kommer det. Jeg
er KUN bekymret, ikke ked af det. Jeg har intet at være ked af. Du ligger
virkelig i sengen, du selv har redt.
Jeg ryster stadig på hovedet og smiler ved
tanken om alle de ting, som du har budt mig – alle de ting som jeg har fundet
mig i. Jeg smiler fordi det giver så meget mening nu. Ingen normale mennesker
er jo sådan.
Jeg lod dig desværre gøre det, fordi jeg ikke
vidste andet – du var min første rigtige kæreste og jeg havde ingen referenceramme at sammenligne
med, så jeg troede at det var normalt… Hahahha, nu griner jeg. Egentlig skylder
jeg dig en kæmpe tak; en kæmpe tak for, du har givet mig nok ét at mit livs
største lektier, nemlig; Hvis han lugter af lort, så er han en lort!
JEG HADER DET DU HAR GJORT VED MIG – men jeg
takker også. Livet handler for fanden da bare om oplevelser – og du var en
ekstrem dårlig én af dem. Hverken mere eller mindre. Bare det. Bare.
Til den som læser dette og bliver arrig:
Dette er også min historie og jeg fortæller den, hvis jeg har lyst – og guess
what; det havde jeg;) Hvis du synes det er at udlevere ham, der ikke er blevet
nævnt, så pis af; han gjorde værre ting mod mig – og han kendte til min blog og
nogle af mine blogemner.
Til dig som læser dette og bliver bekymret: Jeg har
det stort set fint. Hændelsen med HAM, lorten, skete i sammenhæng med en masse
andet lort, hvorfor jeg nok lyder mere medtaget og påvirket end ellers forventet.
En sidste bemærkning; jeg har villet skrive om
dette i i hvert fald to måneder nu, og det er først nu jeg gør det. For jeg
skulle gøre op med tanken om, jeg ville udlevere så meget af mig selv… Men
altså. Jeg er jo ikke alene i denne båd – flere end mig har lignende
oplevelser, så jeg gjorde det. Bum!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar